: Visuel Kommunikatør

Nyheder

Kan man designe og indrette - uden at være uddannet arkitekt?

Det vil jeg mene man godt kan, jeg havde ikke troet det, hvis ikke min tidligere kollega og ven, Christian Pabst havde spurgt mig. Det var midt i opgaver for Aston Martin i Wales, en forestående eksamen, at jeg i første omgang slog nogle streger på min iPad Pro.



Streger der blev til et logo og unikt brand. Inspireret fra Formel 1 og arkitektur. Derefter blev det at sige god for et lejemål på 200 m2, der var er stort åbent lokale, på nær kontor og toilet. Alt hvad der blev indrettet, er tegnet, designet og udvalgt fra min hånd. Det blev til mange diskutioner, udfordringer og kompromiser, men det endte altid sådan som jeg forestillede mig det.

Højdepunktet blev da pylonen ved vejen, på de næsten 4,5 meter i højden, med lyskant som var den taget ud af TRON filmen blev rejst og støbt i fundamentet. Mest spændende var det, da dørene åbnede for Danmarks måske mest gennemførte hi-fi showroom i Nordsjælland.



Webshop til LydArkitekten blev det også til, baseret på Shopify, en gennemført designmanual, templates til annoncer, flyers, brochure, flag, polo-shirts, visitkort og alt det andet man som virksomhed bruger til kommunikation og markedsføring. Det vildeste var faktisk receptionen, den enorme skranke vi kaldte sakrofaget, glemmer aldrig håndværkerne der ikke troede deres egne øjne, de knoklede, og alle de andre 1.000 ting. Især de mange indbyggede kabler, krydsfeltet til forstærkere og Wifi.

 
Christian M. Andersen